En lykkelig tilnærmelse
ophøjet var sommersmilet
så vældig en opsparet kulde
kunne se sig så forføje
Efterår jeg elskede dig
men pludselig var du hvad du
syntes selv at være
Vinter giv mig tid
til at veje det jeg kun
selv så svært kan fatte
Lad det ikke kun
være talens ene vægt
|