Er der visse ting kun barnet kan gøre
som henslængt at hænge sig over
gelænderet i bussen
på sin egen helt særlige måde
Eller at proppe munden med mad
på sin egen helt særlige måde
Eller at falde i staver
med et fjernt drømmende blik
midt i en samtale ved middagsbordet
Med tiden har jeg tillært mig ikke
at hænge over gelænderet i bussen
Før i tiden faldt jeg dog ofte
i staver og jeg propper stadigvæk
munden med mad bare i et mere
afmålt omfang
På nobel og majestætisk vis
|